Raymarine dykker dybt i bestræbelser for at få kolde fakta

Tuesday, December 3, 2019

Raymarines miljøtestcenter vurderer integriteten af virksomhedens produktserie med enestående grundighed, som starter med varmekamrene og vådrum

Drift af fartøjer i ekstreme maritime miljøer kan få kulden til at gå til ens marv og ben! Raymarine-ambassadør Juho Karhu har førstehåndserfaring med denne sandhed, da han i 2019 sejlede en almindelig Beneteau Idylle fra 1980 fra Finland til det arktiske ørige Svalbard. Selvom Juho elsker sne og is, måtte han være sikker på, at udstyret også kunne klare det. Derfor valgte han Raymarine til at hjælpe ham med at navigere gennem Barentshavets is fyldte farvande.

Raymarine - Test Centre

Sejlere i polar farvande kan opleve meget høj sø og på grund af temperaturer, som typisk ligger omkring -10°C om sommeren og falder ned til -30 °C eller lavere om vinteren, er det livsvigtigt at have det rigtige udstyr. Ubeskyttet hud fryser på mindre end fem minutter under sådanne forhold.

Hvis et barskt miljø kan forårsage sådanne skader på et sejlerhold, skal man bare forestille sig, hvordan det kan påvirke deres båd. Det er indlysende, at søfarende skal kunne stole på deres udstyr, uanset vejr, skæbne og andre forhold. Derfor giver Raymarine alle produkterne en særdeles hård medfart i sit utrolige miljøtestcenter i Fareham.

For at kunne overholde og overgå parametrene i IEC 60945-testene for maritim navigation og radiokommunikationsudstyr og -systemer, kan ikke noget overlades til tilfældighederne på testfaciliteten. Faktorer, der afprøves, omfatter variationer i strømforsyning, ekstreme temperaturer og fugtighed, solindstråling, saltsprøjt og tåge, vandtæthed, vibration og skødesløs håndtering i transit.

Det er tankevækkende at se, hvordan sådanne test bliver implementeret. En rundvisning på centeret starter med varmekamrene, hvor produkterne gentagne gange testes og lægges i blød natten over for at sikre, at de starter, genstarter og fungerer inden for et stort temperaturområde fra -25°C til 55 °C, og tåler opbevaring uden drift fra -30°C til 70 °C.

Raymarine - Test Centre Raymarine - Test Centre
Raymarine - Test Centre

En betydelig forøgelse af omgivelsesstøjen runger i det selvforklarende Wet Room (vådrum), som er et vandindtrængningsområde, hvor skilte advarer medarbejderne om at bruge høreværn, når der udføres IPX6-test. Produkter får denne klassificering, hvis de tåler krævende test, der er designet for at vurdere testemnernes evne til at modstå indtrængning af vand og støv. En sådan test kræver, at produkterne kontinuerligt bliver sprøjtet med mindst 100 liter vand/minut fra en brandslange i mindst 30 minutter, og testen kræver, at enheden skal fortsætte med at fungere både under og efter testen.

Industristandarden kræver, at produkterne skal være i en våd og fugtig atmosfære i en halv time, men Raymarine lader dem være i en sådan atmosfære en hel dag for at simulere faktiske brugsforhold. Derefter adskiller test teknikerne produkterne for at sikre, at der ikke er vand i dem: en dråbe vand i et produkts levetid kan blive til en oversvømmelse indeni enheden.

En lægmand vil sandsynligvis være overrasket over, at vandindtrængningstesterne er kun påbegyndt på dette stadie. Det er noget, som den næste blog i denne serie handler om...