FLIR lancerer Raymarine Element S navigationsdisplays

FLIR lancerer Raymarine Element S navigationsdisplays

Monday, July 1, 2019


1200x628_Element-S

WILSONVILLE, Oregon – den 3. juni 2019 – FLIR Systems (Nasdaq: FLIR) bekendtgjorde i dag Raymarine Element™ S, en ny serie af navigationsdisplays til ejere af lystbåde og motoryachter. Element S-modellerne, der bygger videre på succesen af FLIR’s Raymarine Element HV-serie med HyperVision™ ekkolod, er udstyret med suveræne vejrresistente skærme, har klassens højeste hastighed, og er lette at betjene og udmærker sig ved tillidsinspirerende GPS-navigation til kaptajner, der ikke har brug for eller ikke ønsker at investere i en avanceret ekkolods funktioner.

New - Element S in 7, 9 and 12 inch screens | Raymarine - A Brand by FLIR

Element S fås med 7-, 9- og 12-tommers displays, som alle er udstyret med lyse 1.500-nit skærme med høj kontrast for fremragende synlighed. En 64-bit quad-core processor byder på uovertruffen responsiv ydelse, hvilket resulterer i glidende side- og menuovergange og øjeblikkelig gentegning af søkort. Element S er udstyret med en hurtig og præcis integreret 10 Hz GPS-sensor og understøtter søkort fra toneangivende kortproducenter, herunder Raymarines nye LightHouse™ NC2 søkort, Navionics og C-MAP til sikker navigation, og vil hurtigt blive din betroede følgesvend under sejlads.

Ved navigering gennem travle vandveje kan kaptajner stole på Element S med øget bevidsthed og tillid med en valgfri Raymarine Quantum™ trådløs CHIRP-radar eller AIS-modtager. Quantum giver prisbelønnede solid-state radarfunktioner og Element S’ AIS-overlay identificerer intelligent mål, der nærmer sig. Ud over radar og AIS-understøttelse, er Element S-serien udstyret med mulighed for tilslutning af NMEA 2000 for autopilot og integration af VHF DSC, sammen med visning af oplysninger om sejlinstrumenter, motordata og brændstofniveauet i tanken. Element S kan lagre op til 5.000 waypoints i 200 forskellige grupper, samt 50 ruter og 15 spor.

Element S’ operativsystem LightHouse Sport er designet til sejlere, der ønsker at holde tingene enkle og værdsætter brugervenlighed, inklusive tydelige menuer og intuitive tastaturkontroller, der hjælper kaptajner med at komme i gang hurtigt og holde kursen. Dedikerede tastaturkontroller holder skærmen fri for fingeraftryk. Live menuer tillader dig at ændre indstillinger eller brugertilpasse søkort og se ændringer på navigationsskærmen i realtid. Desuden giver tre brugerprogrammerbare genvejstaster hurtig adgang til dine foretrukne sider, og en overdimensioneret waypoint-knap gør det nemt og hurtigt at markere fisk eller andre områder af interesse.

Element S hjælper krydsere og sejlere med at undgå undersøiske farer ved at tilbyde en integreret enkanals høj CHIRP-ekkolod til pålidelig sporing af bund og finde fisk i dybder på op til 900 fod. Derudover giver den indbyggede RealBathy™ konturdannelse kaptajner mulighed for at kortlægge ukendte områder i realtid.

Takket være det robuste design ydes der tre års garanti på Element S, som kan fås fra medio juni via FLIRs netværk af Raymarine-distributører og -forhandlere til en pris fra kr. 4,995.

Yderligere oplysninger om Raymarine Element findes på www.raymarine.dk/element-series/element-s.

COMMENT