Raymarine lancerer gS195 Glass Bridge-multifunktionsdisplay

Raymarine lancerer gS195 Glass Bridge-multifunktionsdisplay

Tuesday, August 25, 2015


Ny 19” intelligent Glass Bridge-multifunktionsdisplay drevet af LightHouse II

May 2014

Raymarine, en underafdeling af FLIR Systems, annoncerer i dag lanceringen af et 19” gS195 Glass Bridge-multifunktionsdisplay. gS195 får sin offentlige debut på Sanctuary Cove Boat Show i Queensland, Australien. Raymarine’s største LightHouse II-drevne multifunktionsdisplay, gS195, slutter sig til 9”, 12” og 15,4” i gS-serien af glass bridge-multifunktionsdisplays. gS195, der er udviklet til premium-yachter, har en kant-til-kant-glaskonstruktion og et slankt kantdesign, som passer nydeligt sammen med moderne ror.

Den store skærm gS195 opfylder behovene hos krævende skippere, der søger integreret navigation med hidtil uset fleksibilitet. Hele gS-serien af MFD'er er intelligente, selvstændige multitouch-navigationsskærme, som ikke kræver en ekstra, kompliceret sort boks-processor.

gS-serie-displays kan nemt integreres med hinanden i netværk og skaber et kraftigt glass bridge-system, der er let af designe og montere. Eftersom gS195 drives af Raymarine’s LightHouse II-brugerinterface, kan skipper kontrollere hele systemet via touch-skærmen eller gS195’s medfølgende eksterne tastatur RMK-9. Den kompakte RMK-9 giver fuldfunktionel fjernstyring af hvert gS-serie-display i netværket, og for øget fleksibilitet kan man installere flere RMK-9-fjernstyringer. gS-serien har også indbygget Wi-Fi; herved kan skipper bruge Raymarine's mobile apps til at kontrollere og se gS-serien direkte fra sin smartphone eller tablet.

gS195 har en kraftig dualcore-processor plus en diskret grafikprocessor for at sikre lynhurtig ydelse og responsiv kontrol af touch-skærmen. Dual-gigabit-netværksportene giver forbindelse til højtydende netværkssensorer herunder Raymarine's radar- og CHIRP-sonarmoduler. gS195 drives af Raymarine LightHouse II, så det er nemt og problemfrit at tilføje ekstra gS-serie-displays. Som alternativ kan ethvert multifunktionsdisplay i Raymarine's aSerie, cSerie eller eSerie integreres i et gS-serie-system. Gigabit-netværksportene leverer også strøm via ethernettet (PoE) for tilslutning og forsyning af video via IP-kameraer. gS195 har også en dedikeret videoindgangsport for tilslutning til Raymarine's termiske nightvision- eller analoge CCTV-kameraer. Forberedt på fremtiden: gS195 har en HD-SDI-videoindgangsport til understøttelse af HD CCTV-kamerasystemer. Via en HDMI-videoudgangsport kan gS195 forbindes til eksterne skærme og HDTV-underholdningssystemer. Kombinér forbindelsen til den eksterne HDMI-skærm med et eksternt tastatur RMK-9 eller Raymarine's trådløse apps for fuld kontrol over gS-serien fra et hvilket som helst HDTV, skærm eller display om bord.

gS195 drives af LightHouse II, så montører og bådbyggere nemt kan designe og tilpasse et omfattende glass bridge-navigationsnetværk med udvidede egenskaber og funktionalitet. Her er en liste over nogle af gS195’s avancerede valgmulighed og funktioner:

  • Stort display med en slank profil - displays i gS-serien har en slank 8 mm forkant og hele bagkabinettet er mindre end 73 mm dybt, hvilket gør, at gS-serien kan monteres uden problemer selv i trange omgivelser
  • Responsiv multitouch-skærmteknologi med pinch-to-zoom
  • Multipel sonar-understøttelse for den seriøse offshore-lystfisker. Raymarine's digitale sonar, CHIRP-sonar og CHIRP DownVision™-sonarmoduler kan ses og kontrolleres individuelt
  • Understøttelse af digital, HD-farve og Super HD-farveradar
  • Integreret autopilot-kontrol med Raymarine Evolution-autopiloter. Gør ethvert display i gS-serien til et autopilot-kontrolcenter
  • Fuld kontrol med og visning i termisk nightvision. Med overlegen FLIR termisk nightvision-teknologi er gS-serien bådejerens sjette sans til havs
  • Takket være understøttelsen af Empirbus Digital Switching kan gS-serien kontrollere din båds elsystemer. Kontrollér lys, overvåg elsystemer m.m.
  • AIS-modtagerkonnektivitet med understøttelse af AIS-målsporing i både søkort- og radaranvendelser
  • Understøttelse af SIRIUSXM Marine Weather-modtager (ekstraudstyr). Modtag og animer vejrudsigter hvert minut (kun i USA)
  • Forbind til enhederne NMEA2000 og SeaTalkng
  • Motor-integration og brændstofovervågning. NMEA2000-understøttelse eller Raymarine’s ECI-100 universale motor-interface (ekstraudstyr)
  • Ekstern dualslot-microSD-kortlæser for adgang til kortdata, data-backups og opdateringer af LightHouse-software

Systemerne i gS-serien fås gennem Raymarine’s netværk af autoriserede forhandlere og OEM-bådbyggere, som kan hjælpe til med at oprette og tilpasse et gS-serie-system, der passer til både båd og ejer.

PrisernegS195 er som følger: kr 99,996.00 ekskl. Moms kr 119,995.20 inkl. Moms

Fås hvornår?: Juli 2014


Om FLIR Systems:

FLIR Systems, Inc. er en af verdens førende inden for design, produktion og markedsføring af sensorsystemer, der forbedrer sansning og bevidsthed. FLIR's avancerede systemer og komponenter bruges til en lang række formål i forbindelse med termografi, situationssansning og sikkerhedsapplikationer, herunder luftbårne og jordbaserede overvågningssystemer, tilstandskontrol, navigation, fritidsaktiviteter, forskning og udvikling, processtyring ved fremstilling, eftersøgning og redning, narkotikaforbud, transportsikkerhed, grænsekontrol og havpatruljering, miljøovervågning, samt trusselsregistrering af kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben og sprængstoffer (CBRNE). Få flere oplysninger på FLIR's hjemmeside på www.flir.eu

Om Raymarine:

Raymarine, som er førende i verden inden for marineelektronik, udvikler og producerer det mest omfattende udvalg af elektronisk udstyr til lystsejlads og lette kommercielle marinemarkeder. De prisvindende produkter er designet til høj ydeevne og brugsvenlighed, og fås igennem et globalt netværk af forhandlere og distributører. Raymarine's produkter omfatter radar, autopiloter, GPS-systemer, instrumenter, fiskesøgning, kommunikation og integrerede systemer. Raymarine er en division af FLIR Systems, som er førende i verden inden for termografi, og har hovedkontor i Fareham i Storbritannien. Få flere oplysninger om Raymarine på www.raymarine.dk

For further information contact Haley Ellison – FLIR Systems Tel: +1 503/919-0696 or Email: haley.ellison@flir.com. For high resolution images please go to www.raymarine.dk/media

COMMENT